Artikler

Tjeneste

Gud uddelegerede opgaverne del 2
Skrevet af Ole Madsen

Set fik en søn, og derfra begyndte folk at påkalde Herren. Derefter senere kom Enok som var helt særligt. Det kan godt se ud, som om at Adam lærte de kommende generationer, før ondskaben fyldte jorden.

Så Adam og Eva havde, som jeg ser det, en opgave.

Noah og hans familie havde også en opgave, nemlig at bringe dom over hele menneskeheden, og starte på en frisk.

Men dom over hvad? Gudesønnerne, var engle; bibelen siger de syndede med menneskedøtrene. Hvad de skulle i himmelen står der intet om, men vi ser resultatet af deres synd.

Noget historien om Noah siger mig er, at Gud var utrolig tålmodig. Det tog 120 år at bygge arken, det var noget af en prøvelse for ham tror jeg, for det gik sikkert ikke uset hen, folk kom sikkert forbi og hånede ham.

Men regnen kom, og arken flød, og Noah bragte dom over menneskeheden og alle dyrene.

I 1 Mos 9,1 bliver Noah betroet opgaven at mangfoldiggøre menneskeheden på jorden, nok adlød de denne opgave, men vidnesbyrdet om Gud syntes at være udeblevet, hvilket syntes forstærket af samlingen ved Babelstårnet, og at Gud måtte starte forfra med Abraham.

Hvad vi kan lære af alle disse opgavers uddelegering som er mislykkedes, og nogle er lykkes? Måske er regelen: Lær af jeres fejltagelser. Måske er budskabet større end bare de enkelte situationer, nemlig for VORES læring.

til forsiden www.biblos.dk
aomin.dk copyright 2025